Jeg er en
ung pige på 24 år. Vokset op i Varde, bare mig og min mor. Min far fik jeg
kontakt til som 15 årig og her lærte jeg at jeg havde 3 yngre søstre. Søstre,
som jeg i dag er rigtig glad for! Af uddannelse har jeg ikke meget, da jeg fik
en psykisk diagnose som 17 årig. Efter 3 år med medicin, stoppede jeg og 2 år
efter blev jeg erklæret rask*. Efter mange år hvor jeg havde fået fortalt at
jeg var for syg til at få et job og godt kunne droppe det at drømme om nogen
som helst fremtid, brød jeg lige så stille ud af mønstret, takket være nogen
gode mennesker omkring mig. Jeg fik hjælp til selvhjælp, en masse støtte og en
masse kærlighed. Jeg blomstrede på ny og skulle så finde ud af hvad jeg ville
med mit liv. I sommers afsluttede jeg (endeligt) min 10. klasse og i løbet af
skoleåret havde jeg planlagt at jeg ville ud at rejse.
Jeg vidste
inden jeg startede i skole, at jeg ville se noget af verden inden jeg stiftede
familie. Min drøm på daværende tidspunkt, var at tage en uddannelse i Irland,
som jeg havde set for første gang på min første backpacker tur, gennem Europa,
sommeren forinden. En fantastisk tur jeg delte med min bedste veninde og som
jeg aldrig vil glemme.
Kort tid
inde i skoleåret mødte jeg Martin og der gik ikke lang tid før vi blev
kærester. Jeg fortalte ham helt fra start at jeg gerne ville rejse, men
eftersom han selv arbejder i militæret og skal sendes ud kun et halvt år efter
min planlagte hjemkomst, kunne han ikke rigtigt protestere. ;)
Derudover
har jeg en god tæt vennekreds, som jeg har bygget op de seneste år.
Det bliver
med blødende hjerte og stor savn at jeg må undvære min familie, min kæreste og
mine dejlige venner. <3
Her starter
rejsen på 8 måneder igennem Latinamerika.
*Man kan
aldrig blive erklæret rask i det danske system, for psykisk sygdom. I stedet
får man en ny diagnose der hedder (det din diagnose var) med komplet remission.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar