Semuc Champey del. 1

Vi sidder på El Portal, et hostel lige 200 m. fra Cemuc Champey. Vi tog fra Janets casa (med triste miner) i går kl. 8.20 (lettere forsinket bus). Bussen var allerede fyldt og vi manglede bare at samle én mere op. Jeg havde taget en pille mod transportsyge, så turen gik egentlig meget godt. Var lidt nervøs inden vi tog af sted, for dagen før havde Camilla forslået vi fik en lokal øl og jeg foreslog den lille bar jeg havde set lå nede om hjørnet. Det var det fedeste sted! Jeg er så ærgerlig over vi ikke havde opdaget det noget før (på den anden side, så havde vi haft tømmermænd hver dag). Porque no? – eller why not?, som bare hed er ejet af parret Carlos og Carla. Super søde dejlige og snaksalige mennesker. Nå men.. vi kørte bus godt 5 timer før vi holdte et langt stop og fik et super lækkert måltid. Da vi igen kom ind i bussen, nåede vi ikke langt, før vi skulle i en ny bus. Tilsyneladende var der noget galt med den anden. Pigen som havde siddet oppe foran, spurgte om der var nogen der ville bytte plads og det ville jeg da gerne. Da jeg satte mig ind, fandt jeg ud af hvorfor. Min sidedame var en matrone af sådan størrelse at jeg var nød til at rulle vinduet helt ned og sidde med armen ude, for ikke at få klemt luften ud af mig! Nå, men det er nu også meget hyggeligt at komme hinanden lidt ved. Resten af busturen var ret hyggelig. Med lidt musik kan man overleve meget og længere omme i bussen kunne jeg høre Camilla chatte med to norske piger vi havde snakket hurtigt med, da vi var stoppet for at spise. Camilla havde desuden også tabt sin i ipod i bussen, men fandt den heldigvis igen (efter lang tids søgen) og havde genvundet sin styrke til resten af turen. På vej så jeg en fyr stå ved vejkanten, med lange lyse cowboybukser, en rød og hvid tværstribet t-shirt og en rød kasket. Hvem sagde find Holger? Efter godt 9 timers kørsel ankom vi til et tilfældigt hostel og fik at vide at nu gik turen ikke længere. Det blev vi lettere oprevet over da vi jo hjemmefra havde betalt for en pakkeløsning. En gut ved navn Geraldo(?) fortalte at vores hostel Chesubin var fyldt, men vores billet gjaldt på El Portal og de nok skulle fragte os. Ja hvad ellers kunne vi gøre? Så vi steg op på truck med stænger hen over ladet, til at trække presenning over når det regnede, eller som vi gjorde, holde fast ved on the bumpy ride. Efter lidt køren frem og tilbage, fandt vores chauffør endelig ruten og godt en time senere var vi fremme. Stedet ligger som sagt tæt på Cemuc Champey, så der var vi heldige. Klokken var spisetid da vi ankom, så vi bestilte og mens de lavede vores aftensmad indlogerede vi os på 1. sal i en hyggelig hytte, installeret med 3 senge, skråtag og uden ruder i vinduet. Vi hyggede os efter en tur, lige indtil jeg fik øje på en ”lille” tarantel, der sad lige akkurat over døren! Vi ilede op til personalet, der kom til undsætning med kost, spand og insektspray. Kort efter fyrene var gået og vi havde lagt os til rette, fløj en kakerlak tværs gennem rummet. Kan de også flyve?! Er der noget det dyr ikke kan? Camilla faldt til ro i sit myggenet og jeg uden. I dag stod vi op ved 8 tiden. Fik et bad og noget morgenmad, før vi skulle med vores guide Toto ud på oplevelse.

Tour program:

10.00: Leaving the hostel – hiking 40 minutes to get to the viewpoint in the mountain. Amen var jo ved at dø! Men vi overlevede og så…

11.30: Swimming, jumping, sliding and climbing in the pools and waterfalls. Og der blev klatret, plasket og rutsjet.

12.30: Viewing the largest waterfall where the river leaves the tunnel. Gjorde vi før pool-climbing og hold op sådan et vandfald brøler derudad!

12.45: Walking back to the hotel for lunch. Lettere forsinket, vi var først tilbage kl. 2.

I morgen:

-Going to the K’an-ba caves

-Tubing in the Rio Cahabon (mini rafting)

Turen er egentlig kun én dag, men fordi vi ikke har travlt tager vi anden del i morgen, hvis da jeg er i fysisk stand til det. Alt det klippeklatring, fik fucket mit knæ op. Toto var så sød at knække en stor bambusgren af til mig, som jeg kan bruge til støtte. Føler mig helt som Gandalf (the red). Da vi kom tilbage fik vi flyttet værelse, til nedenunder (ikke grundet edderkoppen, men knæet) og nu sidder vi bare og chiller oppe ved baren.