En uge er
gået og ligemeget hvor eksotisk et land jeg er i og hvor spændende det sprog
jeg skal lære er, bliver jeg aldrig god til at sidde stille og koncentere mig i
skolen. Glæder mig hver dag til at få fri og starte på eventyr, men der er jeg
så træt at jeg lige må hjem først og have en lur. Da hjemmet ligger godt en
halv times gåtur fra skolen, bliver klokken sen eftermiddag, før jeg rigtig får
begyndt på mine eventyr. Det er da blevet til lidt sightseen af byen.
Det
hjælper nu også på skoletimerne at jeg har en utrolig sød, sjov og tålmodig
lærerinde. Gabby og jeg har masser af sjov, men hun klør også på med verber og
hvad ved jeg, som sætter min koncentration på en prøve. Derhjemme er vores
familiemor Janet rigtig god til at snakke både spansk og engelsk til os, så vi
har en chance for at konversere.
Bare de 3 dage jeg havde været i Antigua selv
var lidt ensomt. Det er hårdt ikke at kunne forstå nogen og ingen forstår mig.
Tirsdag eftermiddag gik jeg hjem fra skole og kom til at tænke på at alle
derhjemme var gået i seng og sov trygt. Jeg blev ramt af en stor
ensomhedsfølelse og blev helt trist ved tanken. Heldigvis kom Camilla om
aftenen, så det var jeg noget glad ved! Det holdte mig dog oppe at Janet laver
rigtig dejligt og varieret mad. Der er ikke noget så fortrøstningsfuld som
god mad og en god seng. Om torsdagen ankom en ny til huset, Michael fra Israel.
Sød, men en meget chatty fyr. Til vores tur til søen Atitlan, anbefalede han et
hostel kaldet Casa Blanca. Han havde selv lige været der og viste os
fantastiske billeder, så vi var solgt. Lørdag morgen blev vi hentet med
shuttlebus kl. 9, kørte rundt i Antigua efter de andre passagere og så ud på
den yderst snoede motorvej. Ikke ligefrem noget mit transportsyge var glad for,
men det blev bedre efter en kort pause på en tank og derefter de noget mindre,
men meget mere medtaget veje. På vejen frem til San Pedro ved Atitlan, så vi en
stor samling mennesker samlet om 2 politibiler og en ambulance. Vores chauffør
fortalte at det var en ulykke. Højst sansynligt en ”hit and run”, med fatale
konsekvenser. Med den fart og uforsigtighed de kører med herovre, virker det
til ikke at være en sjælden ting – desværre. I Antiguas er vi dog ret
sikre, for det er ikke muligt at køre mere end 15 km i timen, på de
brostenbelagte gader.
Nå, men vi
kom frem til San Pedro og i bussen var vi faldet i snak med en gut ved navn
David, som vi fulgtes med til frokost og delte rum med på hostel Casa
Blanca. David, som er en (ung af sind) fyr, med hele verden som sin legeplads,
spurgte om vi ville med på eventyr rundt om søen. Det ville vi selvfølgelig
gerne, så vi fulgtes en lille flok mennesker, rundt på stier, blandt hunde,
lokalt dyrket frugt, gamle bygninger og venlige lokale. Da vi kom til vandet,
blev stien til sandsække og derefter store sten vi måtte klatre på, dog med en
nogenlunde bevaret smal sti. Efter vi havde siddet og nydt udsigten og snakket
lidt med de lokale vaskekoner ved breden, begav vi os hjem igen.
David havde en
aftale med 2 piger, som vi joinede til aftensmad. Ana fra USA og Marina fra
Polen. Vi hyggede og fortalte jokes, især David kunne mange og Marina var en
virkelig god underholdende fortæller! Efter aftensmad gik vi hvert til sit. Vi
kom hjem til hostellet, hvor der boede to halvstore killinger. Dem navngav vi
John (fordi jeg troede David kaldte den John, men det viste sig han snakkede i
telefon) og William (fra en joke David lavede med Anas ven). Det blev til en
masse kælen med killingerne og så ellers bare i seng. Men der var ikke meget ro
at finde. Hostellet var ejet af en Israelsk mand og den nationalitet galt også
for de fleste gæster. Som Michael havde advaret om og som jeg selv ville lære,
var at Israelere er MEGET støjende! Derudover lå der et diskotek lige op ad
gaden, men heldigvis lukkede den kl. 1, som reglen i Guatemala lyder alle
diskoteker skal. Der gik noget tid før israelerne gik til ro, og kort efter
begyndte en hane at gale. Aaaamen altså! Men vi fik nogen timers søvn, før
vækkeuret ringede. Vi havde bestemt os for at se solopgangen med søen. Vi gik
turen rundt om søen, via stien fra dagen for inden og fik nogen gode billeder. Derefter
lige direkte tilbage i seng!
Efter
morgenmad og tjekout kl. 10 chillede vi i Casa Blancas skønne have, med
hængekøjer, indtil vi besluttede at gå ned i byen og få noget middagsmad. Så
sad vi lige på kajen, med fødderne i vandet, til vi skulle hjemad igen med
shuttlebus.
 |
| Antiguas brostensbelagte gader |
 |
| Spanish school |
 |
| Stien der blev til sandsække |
 |
| Solopgang ved Atitlan |
 |
| John og William |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar