Going to Nicaragua

Busturen var land, men behagelig. Vi kørte med Ticabus kl. 9.30. Bussen var med aircon, så man rigtig kunne mærke varmen, når man kom ud, for at krydse grænsen. I bussen havde en mand samlet vores pas og fået 15 dollars for indgang til Nicaragua. Alt bagage blev hevet ud af bussen, her skulle vi hver finde vores og igennem en babagetjek der bestod af 15-20 minutters kø. Mændene kiggede på os og sagde okay. Vi så én der fik åbnet sin kuffert. Sikkerhedsvagten løftede øverste lag og så var det ellers fint. Gad vide hvor mange smuglervarer de har fundet ved den metode? Vi ankom til byen León ved 3-4 tiden. Delte en taxa med et sweisisk par og en lille dude, ved navn Louis, som vi senere døbte flash. Vi blev sat af ved Big Foot hostel, hvor Camilla og jeg var heldige at få de sidste to senge de havde. Fordi stedet var under ombygning, var prisen pr. nat halveret til 3 dollars. Stedet var ret fedt indrettet, med baren som det første rum, så opholdsstuen, med komfortable sofaer, poolbord og en lille pool formet som et fodaftryk. Men man fik hvad man betalte for. Jeg blev der kun én nat og i løbet af den tid fik jeg stjålet min telefon, Camilla sin lagenpose og tilmed vores rester af pizza, som vi havde stillet i køleskabet. Derudover måtte jeg sove i opholdsstuen, for min seng, var den eneste hvortil vifterne ikke nåede hen, så det blev for ulideligt varmt til at sove der. Jeg havde endda forhørt mig om værelset ikke ville blive for varmt, inden vi bookede det, men fyren i baren forsikrede mig om at alt var fint. Jeg var dog ikke den eneste i opholdsrummet. En fyr var kommet hjem omkring midnat og efter et kvarters banken var det en af de andre gæster der lukkede ham ind. Hvor de ansatte var, vides ikke. Fyren takkede den anden gæst og gik så ind i seng, for at opdage der lå en anden! De ansatte havde åbenbart givet den seng han havde sovet i de sidste 4 nætter, til en ny gæst, så vi holdt slumperparty i opholdsrummet.