Tegucigalpa

Camilla havde skrevet med en fyr: David, 25, advokat på couchsurfing. Efter godt 7 timers transport ankom vi til hovedstaden (omkring kl. 3). Vi havde haft telefonisk kontakt med David og han lød spændt på at møde os, inviterede os med til BBQ lørdag, som tilfældigvis var hans fødselsdag og han ville hente os på busstationen. Da vi ankom, var der ingen David og han tog ikke telefonen. 20 minutter senere ringede han og fortalte at han var på vej mod en anden by, da hans kærestes mor havde været i en bilulykke, han ville arrangere at nogen kom og hentede os. Vi ventede godt en time ekstra før 2 af hans venner kom. Heldigvis kunne den ene engelsk, men han kendte åbenbart ikke David, så han kunne ikke rigtig fortælle os noget om vores boligsituation. Da vi ankom til huset, åbnede stuepigen og ud kom 3 små hunde og en bedstefar. Vi blev taget venligt imod og bedstefaren var utrolig snaksagelig. David skrev at han ville komme hjem næste aften omkring kl. 22. Efter en god nats søvn i en god seng (langt om længe) tog vi ind i byen og kiggede på kirker og butikker. Vi tog hjem og chillede og så husk lige tandbørsten. Sent om aftenen opdagede vi at David var kommet hjem og vi gik ned for at hilse på ham og hans kæreste, som begge virkede ret arrogante og han var slet ikke som vi havde forstillet os. Vi gik i seng og næste dag tog vi i mall og gik rundt. Fik købt lidt gaver og vi glædede os til aftenens BBQ. Da vi kom hjem spurgte vi hvornår vi skulle af sted og fik at vide kl. 6. Kl. blev halv 8 før vi kom af sted og hverken David, hans kæreste eller hans ven som var ankommet var særlig sociale og vi følte os egentlig ikke velkomne. Før BBQ skulle vi ud og handle ind og vi gik bare som 2 små hunde efter dem. Efter tilstrækkelig ignorering (5. klasse style) besluttede vi at holde en snackaften hjemme i stedet.  Så vi informerede de andre om at vi tog ud at spise i stedet og så tog hjem. Vi fandt Denny’s , hvor jeg kunne bestille pandekager, scramplet eggs og bacon til aftensmad (nice!) og dertil fik jeg selvfølgelig en chokolademilkshake. Næste dag var David så venlig at køre os til bussen, men som Camilla sagde, kunne han jo næsten ikke være bekendt at sige nej.