Tikal og Cueva actún can..

I går vågnede jeg ved vækkeuret 4.20. stod op og tjekkede ud og gik derefter udenfor og ventede på min bus til Tikal. Den var til tiden og endda en stor minibus, som ikke blev proppet med mennesker. Det tog omkring en time at køre til Tikal, her kunne man købe lidt morgenmad, hvilket var en god ide, for den guidede tur ville vare omkring 4 timer. Da jeg ikke havde planlagt at tage til Tikal, havde jeg ikke de store forventninger, men de 4 timer fløj hurtigt af sted, med en spændende guide, som selv var Maya desentend. Da Tikal ligger i jungleområde var der også masser af dyr at se. Tucanner, spætter, kæmpe biller og edderkopper. Vi så også et dyr der er i familie med vaskebjørnen (nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad den hedder), aber svinge sig i trætoppene og så var der selvfølgelig en masse myg! Jeg fik en god indsigt i Mayakulturen. Jeg var blandt andet ikke klar over de tilbad 13 guder og at ofre sig selv til dem igennem lidelse og tortur var en kæmpe ære. Den mest berømte Mayakonge er kendt under navnet Mr. Chocolate. Tempel 4, som er det største, var et hans søn byggede til at begrave sin far i. i 1877 begyndte en arkæolog at grave ud i junglen og fandt den store by. Man kan stadig se bygninger dækket af jungle, men mange er gravet fri, så nutiden mennesker kan have en ide om hvordan det så ud dengang. En masse ligger stadig dybt i junglen og venter på at blive opdaget. Kendte som eksempelvis Mel Gibson har doneret 1 million dollars og er med til at holde udgravningerne i gang. Desværre er der bare en masse korruption i Guatemala og det er ikke alle pengene der når ud til arkæologerne. Som en sidste note vil jeg lige sige at Mayaerne jo har forudset ”jordens undergang” d. 21 december 2012. herved menes at livet som vi kender det, vil ende og en ny æra vil begynde, som det via Mayaerne gør hver 5000 et eller andet år.

Efter Tikal kom jeg tilbage til Flores, fik lidt at spise og tog så ud med guiden Ace, hans kammerat Jimmy og Sho (som jeg havde mødt i Semuc Champey og herefter i Flores igen) til Cueva actún can (på engelsk: Cavern of the Serpent). Bevæbnet med lommelygter, tøj der kunne tåle snavs og kamera, begav vi os ind i grotten, der indebar små huller man skulle sno sig igennem, glatte vægge, man skulle op og ned ad og det sidste stykke af vejen, var man nød til at have begge arme og ben fri, så lommelygten måtte man bide sammen om. Vi var i grotten (som var fyldt med flagermus) i godt 3 timer. Det har været noget af det fedeste jeg nogensinde har prøvet. Sad i bilen på vej tilbage til Flores, smurt ind i mudder (eller som Ace sagde: It’s not mud, it’s badshit – mens jeg havde den beskidte lygte i munden) og følte mig som et barn. Jo mere beskidt jo bedre. Havde heldigvis købt et par bukser i genbrug til turen og de røg også ud bagefter. Jeg tænkte meget på Martin, at han nok ville have synes det var en fed oplevelse også, men så klumset som han kan være nogen gange, så kunne det også være endt ret fertalt. :p

Kl. 9 om aftenen hoppede jeg på min natbus. Juan havde taget min kuffert for mig og fulgt mig ned til bussen. Så flinkt af ham! Det var en lang bustur og jeg fik ikke meget søvn, da buschaufføren åbenbart bestemmer om hele bussen skal høre musik eller ej og jeg kan bare ikke falde i søvn til høj polka prikke musik.