Cabarete

Så gik turen nordpå, så langt man kan komme, til Cabarete. En strandby, lidt pricy, men vi fandt et godt billigt outsides hostel, Laguna Park, som lignede et lille slot. Vi var kun 4-5 mennesker indkvarteret, så vi kaldte det spøgelsesslottet. Fine værelser, med et toilet der (for det meste) virkede og ikke alt for koldt vand i bruseren. For at komme ind til byen, kunne vi gå 20-30 minutter ELLER vi kunne tage motortaxi – dovenskab længe leve! Det var en lille by, men alligevel fik vi en dag til at gå med at kigge på butikker. Dagen efter tog vi en tur til de 27 vandfald. Vi stod tidligt op for at komme med lokalbus, som var godt proppet. I Puerto plata skulle vi skifte til en anden bus, men ”heldigvis” mødte vi Rudy i vores første bus. Kæften stod aldrig stille på den mand og han skulle nok vise os hvordan vi kom derud. Efter megen snak, en kort tur gennem byen, et smut til det turistkontor hvor Rudy arbejdede og lidt mere gåen, kom vi endelig til næste bus. Fordi vi var med Rudy fik vi ”special price” (det siger de jo altid). Rudy snakkede og snakkede heeele turen. Endelig kom vi ud til parken og skulle kun gå 10 minutter gennem marker (hvor det var heldigt at vi havde Rudy med, for her havde en tysk kvinde brækket næsen og hendes mand kæben, eller var det omvendt? I hvert fald var det mænd på markerne der havde gjort det). Rudy hilste pænt og snakkede med landmændene som var de hans bedste venner – de virkede nu ikke synderligt farlige. Vi kom til indgangen, fik betalt og Camilla fik vest, sko og hjelm på. Pga. mit knæ, ville jeg ikke op og klatre i vandfald. Afsted det gik og Rudy snakkede stadig. Heldigvis sakkede han bagud og det virkede til at han ikke kunne multitaske. Hver gang han skulle fortælle noget ”spændende” stoppede han op og fortalte med store armbevægelser, men nu gik vi heldigvis forrest, så vi kom frem den dag! Og frem kom vi, til et rigtig flot vandfald. Vi havde fået en anden guide med som skulle hjælpe Camilla op ad vandfaldene. Imens sad jeg tilbage og nød den smukke natur, eller jeg prøvede… for Rudy blev ved med at ævle! Jeg spurgte ham om der nogensinde var nogen der havde sagt han snakkede meget. Han svarede Ja, undskyld og så ævlede han videre. Imens han sad der fortalte han om et stort flot museum med sølvfabrik, cigarfabrik og rav. Der skulle være en KÆMPE Tyranosaurus Rex lavet i rav, som man kunne få taget sit billede med. De var nok blevet inspireret af at den første Jurassic park var indspillet lige bag byen. Efter Camilla var færdig med at klatre i vandfald, tog vi så med Rudy til museet, som i øvrigt fra free for us, fordi vi fulgtes med ham. Museet var nu overhovedet ikke noget at prale af. Der var nogen kæmpe ravstykker, men dinoen var nu ikke så stor som jeg havde håbet – eller pæn. Derefter tog han os ned til den lokale kunstmaler, og bagefter i souvenir butik. Til sidst fik vi nogle gaver. Fine sten fra ravmuseet i en mistænksom pose og så havde han da vist lige rapset to krukker til os i souvenir butikken. Han blev ved med at ævle om at det var fiiiine sten og nu skulle vi ikke blive uvenner om dem, der var nok til alle og blablabla. Et par dage så Camilla ravmuseet på et kort og der stod at det var gratis. Ikke kun for os, haha! Amen den mand havde jo damp! Trods det blev det en god dag.

Den sidste dag brugte vi på at slikke sol og skrive postkort på stranden og om aftenen fik vi en enkelt drink på den irske med pigen in charge fra vores hostel. Det var en rigtig hyggelig dag.