Den dominikanske – Santa Domingo

Turen gennem San Jose lufthavn, flyveren og så Santa Domingo lufthavn gik som smurt, det må have været en af vores letteste transporter, selvom jeg frygtede for stress og kaos i lufthavnen. I Santa Domingo stod Eduardo i lufthavnen og ventede på os. En anden couchsurfer. Ham og hans kammerat Jorge ville gerne hente os i lufthavnen (hvilket vi er virkelig taknemmelige for, for det eneste andet transport var en dyr taxa og som vi fandt ud af senere er Eduardos adresse ikke helt så nem at finde). Vi kørte hjem til ham og fik tildelt vores eget værelse, i deres kæmpe hus, som hans mor (arkitekten) selv har designet. Det var ikke engang december og huset var spækket med julepynt, fra top til tå! Alt! Gran, bamser, julemænd, snemænd, rensdyr, alt der glimter og alt der kan lyse, selv servicen var juledesign! Et par dage efter vi kom, samlede de det gode gamle plastikjuletræ, som heller ikke fik for lidt af pynt.

Fredag var vi på akvariet, som man vel kan sammenligne lidt med vores fiskerimuseum, bare federe! Rigtig mange ting er udendørs herovre og selvom akvariet havde tag, havde det ingen mure, for her skinner solen altid og der kommer aldrig en kold vind. Vi gik rundt mellem de mange store akvarier, med hver deres tema af fisk og jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera – øv! Men Camilla havde sit med. De havde tilmed en tunnel hvor man gik under fiskene, det var ret fedt, men jeg synes slet ikke den var lang nok. Det var ikke så slemt med børneskrig, selvom der var mindst 5 klasser rundt på stedet. Det var en rigtig hyggelig tur.

Lørdag var vi sammen med Eduardo hans venner Jorge, Antonio og Ramon. Vi aftalte at tage ud til en strand, men først skulle vi lige forbi et udspringspunkt. Der må have været 8 meter, hvis ikke mere, ned. Camilla var mega sej og tog springet, ligesom Eduardo, Jorge og Antonio. Ramon og jeg blev tilbage og så på. Jeg var stadig forkølet og synes ikke lige jeg ville smadre vand op i krydderen (jeg turde sikkert heller ikke når det kom til stykket). Derefter tog vi ud til vores første hvide strand med palmer og krystalblåt vand. Jeg har aldrig set noget så hvidt og troede ikke det kunne blive smukkere, men Camilla forsikrede mig om at vi ville se steder der var smukkere end her. Vi chillede på stranden i godt 2 timer. Da solen var ved at gå ned tog vi tilbage til Santa Domingo hvor vi alle tog på cheffs Pepper og fik lækkert mad og hyggede. Om aftenen tog Camilla med Eduardo i byen, mens jeg blev hjemme og plejede min syge krop med velfortjent søvn.