Ikke ligefrem lutter lagkage..

Torsdag stod vi op kl. halv 7 og baksede vores kufferter ned og op på en motortaxi, for at køre op ad den grusede vej til hovedvejen, hvor vi skulle vente på vores bus. Man ved aldrig helt hvornår den kommer, men der kørte en omkring 6 og en omkring 7 om morgenen, og det var det! Så vi tog den ”sene”. Heldigvis var vi der tidligt, for bussen kom også før tid og så var vi på vej til Samana. Vi kom frem ved middagstid og fandt et hostel, som vi havde set på hostelworld. Der skulle både være køkken, internet og varmt vand. Køkken havde ikke noget køleskab, var beskidt og der lå klude i ovnen. Internettet virkede ikke, kun det på deres egen computer, men den måtte vi endelig ikke låne, for trunten bag disken skulle sidde på face og varmt vand fandt vi vist aldrig ud af, for det første værelse vi havde virkede toilettet ikke og det andet virkede badet ikke. Needles to say at: vi blev kun én nat! Første dag kiggede vi lidt på butikker og var ude på en mikroø, der var rigtig flot, bortset fra alt skraldet og den mand der synes han skulle stå og onanere. Efter en lang nat med fugleungepippen, tog vi næste dag op til El Limon. Jeg lejede mig en hest, for jeg ville ikke risikere at fucke mit knæ op, Camilla gik, da hun har mere ærefrygt for heste end jeg. Det var en udmærket tur på en halv time ca. gennem mudret stier. Da vi kom til vandfaldet var det kæmpe! Og kort til efter vi ankom, var vi kun os og vores guide, mega fedt at have et vandfald for sig selv! Vi svømmede rundt og han fik taget en masse billeder. Da vi kom tilbage besluttede vi os for at tage videre. Vi skulle mødes med Eduardo i Bavaro næste dag, så der ville vi bare tage hen, men det var åbenbart en lang og indviklet vej, selvom det på kortet var kortere. Det ville være hurtigere at tage bus til Santa Domingo og så skifte der, så vi drog mod Santa Domingo, men fordi det var sidste bus skulle vi selvfølgelig hustles af chaufføren. Pest eller kolera, vælg mellem det utrolig nederen hostel og kør i morgen eller tag bus nu og bliv hustlet. Så vi valgte kolera. Det var en 4 timers lang tur og jeg blev nu ret glad for vi tog den der og fulgtes med Eduardo i bus næste dag, for ellers havde det været en hel dag med transport. Vi kom hjem til Eduardo og fik noget søvn og aftalte at stå op kl. 6 næste dag, så vi kunne komme med bussen kl. 7. Vi stod pligtskyldigt op, men der kom ingen Eduardo. Efter 9 blev vi til gengæld vækket og han spurgte om vi var klar, og jeg fortalte at det har vi været siden kl. 6. Tilsyneladende var han stadig ikke klar og da vi endelig kom med taxa, var det med ringe udsigter for at nå vores bus, men vi nåede den lige på et hængende hår. Så efter godt 3½ time med passageren foran sæde oppe i hovedet ankom vi endelig til Bavaro.